Kalender

HOLLAND - BELGIEN - TYSKLAND 6 DAGE, incl. koncert m/André Rieu, Udsolgt

Den 13. juli 2019 kl. 08:00 - 18. juli 2019 kl. 21:00

Vi har lavet en tur til Valkenburg, som ligger i det sydlige Holland – ikke langt fra Maastricht og tæt på Belgien og Tyskland. Området er meget mergelholdigt – et byggemateriale som blev udgravet i blokke og brugt allerede i Romertiden. Det er i dag muligt at se grotterne på en ½ times rundtur med traktortog. Grotterne er smukt udsmykket med udskæringer og trækulstegninger. Indbyggerne gemte sig i grotterne under 2. verdenskrig, mens tyskerne og amerikanerne sloges udenfor. I 1979 blev de permanent indrettet til beskyttelsesrum med toiletfaciliteter og senge til 15.000 mennesker.

Over byen ligger der en gammel borgruin fra 1672 – fra byen er der en elevator op til ruinen.

Hotellet som vi skal bo på ligger centralt i byen – ikke langt fra byens gågader og det hyggelige miljø, som findes i byen. På hotellet, som er kendt for sin gode forplejning og venlige personale, er der elevator, swimmingpool, gårdhave, bar og restaurant.

Hotel Walram, Walramplein 37, NL-6301 Valkenburg, tlf. fra DK 0031 43 601 3047

 

Lørdag den 13. juli 2019 (ca. 690 km)

   Kl.8.00 er der afrejse fra Hatting, og opsamling i Løsning og Hedensted. Derefter  kører vi mod den dansk/tyske grænse. Vi holder ind på en motorvejsrast, hvor vi får vores kaffe og rundstykker. På turen passerer vi Flensborg, Schleswig, Hamburg, Bremen, Osnabruck, Münster, Dortmund og Essen til Düsseldorf. Vi overnatter omkring Düsseldorf. Inden vi når så langt, holder vi en frokostpause, hvor vi nyder vores medbragte mad. Senere holder vi en kaffepause.

Søndag den 14. juli 2019 (120 km)

   Efter morgenmad, fortsætter vi mod Holland, og kører langs floden Maas til den smukke by Maastricht. Vi går sammen en tur ind i byen – bl.a. forbi den kæmpestore plads Vrijthof, som også er byens midtpunkt, også kaldet hele Hollands terrasse. Det er her vi senere skal opleve koncerten med Andre Rieu. Byen er også kendt for at være stedet, hvor Maastrichtaftalen blev underskrevet i 1991. evt. vil der også blive mulighed for en sejltur på Mass. Midt på eftermiddagen kører vi til Valkenburg og bliver indkvarteret på vores hotel og kører tilbage til Maastricht. Her skal vi først nyde en ”André Rieu Live Cooking buffet” på Hotel v/d Valk Maastricht.     Herefter kører vi til koncert for at opleve Andre Rieu i Maastricht. (rank 2 billetter)

Mandag den 15. juli 2019

   Vi ser nærmere på byen Valkenburg – starter med en tur i grotterne, og herefter tager vi elevatoren op til Borgruinen, hvor vi nyder den flotte udsigt ud over byen og området.

Eftermiddagen er fri og kan nydes i Valkenburg

Tirsdag den 16. juli 2019 (ca. 280 km)

   Udflugt til Europas og den belgiske hovedstad Bruxelles. Her kører vi en rundtur og ser bl.a. EU’s bygninger, kongeslottet, domkirken og den 100 meter høje stålkonstruktion Atomium fra verdensudstillingen. Vi går til Grand Place, som er en af Europas smukkeste pladser

Onsdag den 17. juli 2019 (ca. 160 km)

   Vi kører først til Dreiländer Eck, hvor Holland, Tyskland og Belgien mødes – en helt speciel oplevelse at stå på Vaaiserbjerget (321 m.o.h.), og se udover de tre lande. Efter en pause her fortsætter vi til den historiske by Aachen, hvor Romerne anlagde termalbade til soldaterne – senere blev Aachen kronings by for de tyske kejsere. Turen fortsætter til Middelalderbyen Monschau, som ligger i Eifel-bjergene. Byen hørte til de rigeste i området på grund af klædefremstilling, og har en enesående samling af bindingsværkshuse.

Torsdag den 18. juli 2019 (ca. 780 km)

   Efter morgenmaden forlader vi hotellet, og kører nordpå ad næsten samme rute som på udrejsen.

Vi holder pause ved grænsen med mulighed for at handle. Hjemkomst ca. kl. 21.00.

 

Pris pr pers. Kr. 4.700,- Tillæg enkeltværelse 600,-

Inkluderet i prisen:

   Bus, moms i Danmark og Tyskland, udflugter, billet til koncerten, rank 2, med Andre Rieu, 5 x overnatninger i dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension samt gebyr til rejsegarantifonden. + kaffe/te fra bussen + en rundstyk den første dag.

 

Ikke inkluderet i prisen:

Forplejning ud over det beskrevne, entreer, sejlture, drikkevarer og lign.

 

Tilmelding/betaling til: Willy Sewerin, Klerkevænget 36, 8700 Horsens, willysewerin@profibermail.dk

 

Depositum kr. 1.000,- betales senest d. 1. februar 2019. Rest betales senest d. 1. juni 2019

 

Kan betales kontant eller overføres til Jyske Bank 7240 – 1537633 eller MobilePay 29893692

    bubblemedia