Kalender

BERLIN HALVMARATHON 2018, udsolgt

Den 06. april 2018 kl. 07:00 - 08. april 2018 kl. 23:00

Det er nu 10. gang vi arrangerer en tur til halvmaraton i Berlin, hvor det også er muligt at tage med, selvom man ikke deltager i løbet, men blot ønsker at nyde ”Berlin” på en god lang weekend.

Få byer har så meget at byde på som Berlin, både på byrundturen og for dem som løber, får vi mange af de kendte bygninger at se som bl.a. Den nye ”gamle” Rigsdagsbygning, Potsdammer Platz, Unter den Linden og Brandenburger Tor er blot nogle af de bygningsværker og pladser, som vi får fornøjelsen af at se. Byen er tidligere residensby for de gamle kejsere, hovedstad for Hitler - været totalt udbombet og i mange år delt af jerntæppet.

Vi bor på Hotel Pension Seifert, Uhlandstrasse 162, D-10719 Berlin, hvor alle værelser har bad/toilet, samt fjernsyn, radio og telefon. Hotellet ligger i gåafstand fra Kurfürstendamm og mange andre turistattraktioner.

 

Fredag den 6. april 2018

Afrejse kl. 7:00, fra Harlev, hvorefter vi kører sydover, passerer Flensborg, Schleswig, Bad Segeberg og kører ad motorvej 24, som forbinder Hamburg med Berlin. Undervejs holder vi passende pauser, og sidst på eftermiddagen ankommer vi til Berlin. Først besøger vi Berlin Vital Messe, hvor vi får udleveret vores startnumre, og herefter kører vi til vores hotel.

 

Lørdag den 7. april 2018

Kl. 9:00 kører vi en formiddagstur til Potsdam – en gammel residensby for de preussiske konger. Vi kommer bl.a til at se Sans Souci med Neues Palais og Orangeriet – evt. en lille gåtur i parken. Vi ser også Cecilienhof, hvor Stalin, Churchill og Truman i 1945, på Potsdam Konferencen, enedes om grænserne efter 2. verdens krig. Efter besøget i Potsdam, kører vi tilbage til vores hotel.

 

Søndag den 8. april 2018

Vi forlader vores hotel efter morgenmaden, og kører, så langt som det er muligt med bussen, til startområdet ved Karl-Marx-Allee, hvor løbet starter kl. 10:05. Efter løbet kører vi tilbage til hotellet - her stilles minimum 4 værelser til rådighed, så der er mulighed for at få et bad inden afgang kl. 15:30. På hjemturen køres ad samme rute som på udrejsen med forventet hjemkomst ca. kl. 23:00.

Pris pr pers. Kr. 1.900,- (u/startgebyr kr. 1.500,-) tillæg enkeltværelse kr. 300,-    

Ved 3. eller 4. pers. i samme værelse er prisen pr. pers. kr. 1.750,- (u/startgebyr kr. 1.350,-)                                                    

Inkluderet i prisen:

Bus, moms, ovennævnte udflugter, startgebyr til halvmaraton, 2 overnatninger i dobbeltværelseværelse med bad/toilet og morgenbuffet, samt gebyr til rejsegarantifonden.

Ikke inkluderet i prisen:

Forplejning ud over det beskrevne, leje af chip (6,- Euro), drikkevarer, entréer og lign.

 

Tilmelding til:

Jeanette Sørensen tlf. 26 28 95 11, mail: js78js@hotmail.com

 

HUSK ved tilmelding at oplyse: Bedste løbetid og hvor, navn, fødselsdato, adresse, nationalitet, e-mail og tlf. nr. samt oplysninger på en kontaktperson i nødstilfælde (navn, tlf. fødselsdato).

    bubblemedia