Kalender

ØSTRIG/HOPFGARTEN 8 DAGE - AFLYST

Den 01. juli 2020 kl. 08:00 - 08. juli 2020 kl. 20:00

Hopfgarten ligger i Brixental, ved bjerget Hohe Salve (1.828 meter), og i området der hedder Kitzbüler-alperne. Byen ligger i en højde på 622 meter, og er centrum for ture både sommer og vinter. Vi skal på turen opleve, Schlagerfestival som for 10. gang arrangeres af Schlagersangerinden Lara Bianca Fuchs. Det er en overdækket Open-Air-Kulisse, hvor vi kan opleve, Alessa, Michelle, Hansi Berger og die Ursprung Buam. (www.lara.cd)                                                                                            

Vi bor på Gasthof Tirolerhof, og har fået nogle ekstra værelser på Gasthof Traube, da der ikke er nok værelser på Tyrolerhof, alle værelser er med bad/toilet, og vi spiser aftensmad på Tirolerhof sammen.

Gasthof Hotel Tirolerhof, Bahnhofstr. 26, 6361 Hopfgarten im Brixental

Gasthof Traube, Brixentaler Str. 31, Hopfgarten im Brixental

Onsdag den 1. juli 2020 (ca. 570 km)

Kl. 8.00 er der afrejse fra Hatting, opsamling i Løsning og Hedensted. Derefter kører vi mod den dansk/tyske grænse. Vi holder ind på en motorvejsrast, hvor vi får vores kaffe og rundstykker. På turen passerer vi Flensborg, Schleswig, Hamburg, Lüneburg, Uelzen og Wolfsburg til Magdeburg, hvor vi tager en lille byrundtur. Her ser vi bl.a. kunstneren Hundertwassers sidste projekt ”Die Grüne Zitadelle Von Magdeburg”, som er et imponerende bygningsværk med butikker og lejligheder. Vi overnatter på InterCityhotel i Magdeburg. Vi holder undervejs en frokostpause, hvor vi nyder vores medbragte mad. Senere holder vi en kaffepause.

 

Torsdag den 2. juli 2020 (ca. 640 km)

Efter morgenmad fortsætter vi ad ruten Halle, Leibzig, Bayreuth, Nürnberg, München og Kufstein til Hopfgarten. De næste 4 dage arrangere vi nogle dejlige udflugter i området – rækkefølgen på udflugterne kan dog blive ændret på grund af bl.a. vejret.

 

Fredag den 3. juli 2020 (ca. 60 km)

En lille udflugt til Kufstein, her ser vi fæstningen som ligger højt oppe over byen, og en tur rundt i byen, er tilbage først på eftermiddagen. Efter tidlig aftensmad, kører vi til Schlagerfestival i Gasthof Leamwirt.

 

Lørdag den 4. juli 2020 (ca. 20 km)

Tager med gondolbanen op på bjerget Hohe Salve, evt. en lille travetur, eller sidde og nyde den smukke udsigt. Mulighed for at spise frokost., inden vi tager gondolbanen tilbage til Hopfgarten. Om eftermiddagen besøger vi snapsebrænderiet Erber som er fra det 16. århundrede.                                                                           

Søndag den 5. juli 2020 (ca. 170 km)

Vi kører igennem Inndalen forbi Rattenberg, og fortsætter igennem den smukke Zillertal over Gerlos passet, og på vej ned, er der en fantastisk udsigt til Europas højeste vandfald – Krimmlervandfaldene. Vandet styrter i 3 tempi 300 meter ned. Det er en oplevelse at se de enorme vandmasser fosse ned over de lodrette klippevægge. Efter en god pause, fortsætter vi over Pass Thurn og forbi Kitzbühl.                                                                                                            

 

Mandag den 6. juli 2020 (ca. 140 km)

Vi kører til Innsbruck, hvor vi bl.a. ser Bergisel med den olympiske hopbakke og det store Riesenrundgemälde - et kæmpemæssigt maleri fra 1896, der skildrer slaget ved Bergiseslaget under ledelse af Andreas Hofer. Herefter køres til den gamle bydel i Innsbruck, hvor vi spadserer ind til Das Goldenes Dach. Her bliver der tid til, på egen hånd, at gå en tur i den smukke gamle by.                                                                                                                    

Tirsdag den 7. juli 2020 (ca. 600 km)

Efter morgenmaden, tager vi afsked med Hopfgarten, og kører ad ruten, Kufstein, München, Nürnberg, Würzburg og Fulda til Kassel, hvis tiden tillader køres en lille byrundtur, overnatter på Intercity Hotel Kassel.                                                                                                                                                      

 

Onsdag den 8. juli 2020 (ca. 600 km)

Efter morgenmaden forlader vi hotellet i Kassel, og kører nordpå ad ruten, Göttingen, Hannover og Hamburg. Vi holder pause ved grænsen med mulighed for at handle. Hjemkomst ca. kl. 20.00.

 

Pris pr pers. Kr. 5.600,- Tillæg enkeltværelse 800,-

 

Inkluderet i prisen:

Bus, moms i Danmark, Tyskland og Østrig, udflugter, entre til Schlagerfestival, 7 x overnatninger i dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension, samt gebyr til rejsegarantifonden, + kaffe/te fra bussen  + 1 rundstyk den første dag.

Ikke inkluderet i prisen:Forplejning ud over det beskrevne, entreer, drikkevarer og lign.

Tilmelding/betaling: Willy Sewerin, Klerkevænget 36, 8700 Horsens, willysewerin@profibermail.dk

Depositum kr. 1.000,- senest den 1. februar 2020.

Rest betales senest den 1.juni 2020                                                                                                         

Kan betales kontant eller overføres til Jyske Bank 7240 – 1537633 eller MobilePay 2989 3692

    bubblemedia